Pyjamasfest i børnehaven!

Nøj hvor har vi haft en fest i dag! Alle børnene kom i deres flotte og bløde nattøj og nogle havde bamser med! Vi legede og dansede og havde det bare SÅ sjovt. Vi spiste frugt sammen til morgensamling, hvor vi sang efterårssang og remse “jeg har lommerne fulde af kastanjer” og “lille frøken efterår”. Vi har tegnet kopitegninger af pyjamas og pandekager! Inden frokost inviterede Cecilie børnene i teater, hvor vi så “Prinsessen på (t)ærten”. Dragen Dennis er bare SÅ VILD med sine prinsessekrøller, så han fik lov til at spille prinsesse! Til frokost fik vi den lækreste brunch og bagefter gik vi på legepladsen og fik lidt frisk luft inden vi fik popcorn og legede at vi var i biografen. Vi så lidt af ramasjangs “Cirkus” inden vi igen gik ud på legepladsen, hvor vi skal have eftermiddagsfrugt sammen under halvtaget. Tak for den skønneste fredag!