Vi gør klar til velkomstfest!

Idag tog vi på tur for at finde nogle fine ting i naturen som vi kunne bruge til borddekorationen imorgen. For imorgen skal vi sige velkommen til vores nye naboer og vi er meget spændte!!! Vi fandt en masse smukke ting og vi fik da også lige smagt på de lækre brombær. Da vi kom tilbage til børnehaven spiste vi svensk pølseret til vi (næsten) revnede, nøj hvor smagte det skønt!!! Bagefter gik vi ud i det gode vejr hvor nogle legede, andre hjalp med velkomstskilt og de store drenge tog en omgang fodboldkamp med Cecilie ude på den store græsplæne. 

Tak for en dejlig dag! Kh fra os i gruppe 3!