Samba i Dragør

Så blev det onsdag i Eventyrhuset, og tid til at fejre Brasilien!! Vi startede dagen med at høre en masse brasiliansk musik, og Deni havde pyntet op i hele vuggestuen. Deni kommer fra Brasilien, og er rigtig god til at danse samba, så hun havde fundet sit flotte karnevals tøj på, og dansede for os allesammen! Det var helt fantastisk, og alle fik lyst til at danse med :) Vi pyntede os allesammen med tyl i alle farver, så det var en festlig onsdag! Til frokost havde Deni også lavet brasiliansk mad med masser af ris, bønner og kylling, så lækkert! Sikke en dejlig dag vi alle har haft!