Mellemgruppe - torsdag d.14/1-16

Vi har haft gruppedag, og mellemgruppen mødtes hos Kirsten, Simon og Mila på Skrubtudsen. 

Karina havde Johan og Victor med, mens Gitte havde Mathilde og Aisha med. Med os havde vi også rasleæg og sanghæfter. 

Vi har sunget en masse sange, vi startede med Goddag-sangen og sluttede med Tommelfinger, Tommelfinger. Vi holdet troligt fast i rasleæggene undervejs og havde en rigtig sjov "rytmik-stund". 

Bagefter satte vi Kim Larsen på anlægget og dansede, og til slut legede vi med skrubbernes legetøj. 

Tak for en dejlig dag i mellemgruppen, vi glæder os til næste gang.