Fredags hygge med alle rødderne :)

Så blev det fredag på Skrubtudsestuen. Da vi havde haft morgensamling, så gik vi ud på legepladsen. Der ventede børnehavebørnene på os - vi lagde tæpper ud på asfalten, og satte os ned, så var der nemlig fredags fællessang! Så hyggeligt at sidde der midt i solen og synge sammen. Vi sang "Fætter Mikkel", "Lille Peter Edderkop", og "Sommerfuglen" og ønskede hinanden en dejlig weekend. Resten af formiddagen gik med at lege på legepladsen, der blev vandet blomster, Mathias gik på besøg i børnehaven, og der blev lavet de dejligste sandkager! Til frokost fik vi smør selv, og så blev vi mætte og trætte. Nogle snuppede en lur, men Sarah, Mathias og Aksel bestemte sig for at holde fest, så de kom ind igen, og hyggede sig sammen.
Til eftermiddag, drøner vi ud på legepladsen, det gælder jo bare om at nyde solen så længe den er her!!!!
Vi ønsker Jer alle en helt fantastisk weekend med masser af hygge og sol!
Knus fra alle Skrubtudserne