Lidt af hvert i gruppe 1

Idag startede gruppe 1 med at samles i rundkreds og den blev endnu engang ret flot! Vi er blevet ekstra mange for idag startede Georg, Neel, Carl-Oscar på Skarnbassestuen og de er med i vores gruppe nu! Ann Britt (ny voksen) startede OGSÅ idag på Nattergalen og hun skal også være hos os i gruppe 1 sammen med Cecilie og Gitte! Vi startede med at synge et par sange som vi synes er ret så gode. Det blev til Fætter Mikkel, Tre små fisk og Lille Peter edderkop. Bagefter delte vi os op hvor vi lavede billedlotteri, De tre bukkebruse og fiskespil. Der var også tid til at lege lidt inden at der skulle spises frokost og der fik vi de lækreste tortillas med fyld. Mums filibaba!!! Efter frokost gik vi ud hvor der blev leget, sunget sange, bygget med norske brædder og leget Alle mine kyllinger & Rødt-gult-grønt-stop! Tak for en dejlig dag!