Luciaoptog i børnehaven:-)

Imorges gik gruppe 3 Luciaoptog i børnehaven for forældre, bedsteforældre og søskende. Og hvor var de søde og de var bare så gode til at synge! Efter at de havde været inde på alle stuerne gik turen til vuggestuen hvor alle de yngste børn spændt ventede:)

I mellemtiden sang gruppe 1 og 2's julekor i børnehaven og de var alle helt paf over alle de mennesker der var kommet for at se dem, så taget lettede dog ikke på Eventyrhuset men de var godt nok søde da de sad der med deres nissehuer, stjerner, englevinger og glorier!

Efter julesang blev de sidste billeder taget af de smukke luciabørn og den fælles morgenmad og de lækreste luciabrød blev spist.

Tak for en dejlig morgen og god weekend, Kh fra Børnehaven.