Sophia holder fødselsdag

Idag har gruppe 1 været til Sophias 3 års fødselsdag. Turen derhen og hjem igen fik vi rigtig øvet os på at gå i trafikken! Vi blev bundet sammen med usynlig snor, vi gik som soldater i hærne- 1-2-1-2 højre venstre sutsko og vi snakkede om tog og togvogne. Hjemme hos Sophia havde vi en fest! Der blev leget med hendes legetøj og vi fik lækre pølsehorn, pizzasnegle og kagepige med det smukkeste karamelhår! Mums! Det eneste hår man GODT må spise! Bagefter vi havde sunget og Sophia havde pakket sin gave ud, tog vi tøj på og legede lidt i haven inden vi tog afsted igen. Tak Sophia for en dejlig fødselsdag!!!