Mandag på sommerfuglen

Idag var Kamille og Fraja værter til morgensamling! De fortalte flot om deres kæledyr derhjemme og fik øvet sig i at stå foran deres venner og være i centrum! Efter samlingen lavede Ann-Britt taksonomi skemaer med nogle af børnene og Cecilie fik fortalt børnene om strukturen på stuen indtil SFO start. Mange af børnene starter nemlig i maj, så der er jo kun 2 måneder hvor vi kan øve os på, hvordan det er at gå i SFO og skole. Vores tavle er blevet lavet om til piktogrammer, så børnene kan følge med i hvad dagen byder på. Og de skal også selv være en aktiv del af denne, for nederst i bunden af tavlen skal de sætte en streg hver dag ud fra hvordan dagen sammenlagt har været. Børnene er også med til at bestemme hvad eftermiddagen kommer til at indeholde mens formiddagen er voksenstyret;0)

I eftermiddags tog vi LEGO og Playmobile frem og så ordnede vi stuen, så vi viser respekt for tingene og kan lære fra os, når andre børn kommer på besøg på stuen. (Ordet respekt snakkede vi om til samling, og børnene blev enige om at vi både skal vise respekt overfor hinanden men også legetøjet og børnehaven)