Så var det igen blevet tid til at vande vores fine små frø. Nogle af dem er allerede blevet store, det går hurtigt! Ronja og Vincent har været på besøg på DFK idag, de har også spist frokost derovre, så hyggeligt. Tak for en dejlig dag og god fridag imorgen til de heldige :) Kh Skrubberne
Idag har vi læst om Prinsessen på ærten. Først til formiddagsfrugten og senere kom Jeanette og læste den op for os også.
Bagefter legede vi på legepladsen mens Hartvig og Mira sov en lur. Storm har prøvet at være her lidt selv og det gik så fint :)
Vi er helt vilde med at spise frokost ude ved vores bænke på legepladsen! Så det gjorde vi selvfølgelig også idag! Børnene hjalp flot til med at ordne deres egne tallerkener efter mad.
Idag tog Olivia og Summer på en lille tur med Cecilie hen til det lille vandhul for at slippe vores haletudser fri. De har nemlig fået ben og arme- så de skulle tilbage til dér hvor de blev udklækket. På turen blev bukserne pakket godt ind mod flåter, de kiggede på mariehøner, så guldsmed, ænder og nød at kunne løbe og grine sammen.
I dag er vi startet på anden og sidste uge af vores emneuger- bøgernes verden. Til formiddag har vi læst prinsessen på ærten, den vil vi læse hver dag hele ugen. Bagefter tegnede vi på kopier med tusser, og leget på stuen.