I dag har vi leget på stuen. Vi har leget med puslespil, legekøkken, og little people. Til sidst dansede vi til musik, og legede bjørnen sover. Mandag og tirsdag var vi på legepladsen, vi nyder at vejret stadigvæk er dejligt mildt og varmt.
I dag skulle Tinsoldaterne have været på tur til anlægget ved plejehjemmet for at samle kastanjer og blade, men vejret viste sig ikke fra sin bedste side, så derfor besluttede vi at lave rytmik i stedet for. Vi legede med rasleæg, maracas og andre sanglege.
I denne uge har vi været på legepladsen, der er blevet kørt på cykler, samlet blade så vi har kunne lave ugler, vi har tegnet, og leget på stuen. Fredag var de 5 største børn i tinsoldaterne og lave rytmik.
I denne uge har vi sagt hej og velkommen til Evie og hendes familie. Evies storesøster Elia har tidligere også gået på DFK. I denne uge har vi været i fællesrummet, i kuglerne, tegnet og leget på stuen.
Det var en løjerlig kuffert. Så snart man trykkede på låsen, kunne kufferten flyve; det gjorde den, vips fløj den med ham op igennem skorstenen, højt op over skyerne, længere og længere bort; det knagede i bunden, og han var så forskrækket, for at den skulle gå i stykker……
Det var lidt fra eventyret “Den flyvende kuffert”. På vores stue har hvert barn også sin egen kuffert, der flyver mellem blomsterne, der er malet på væggen.
På "Den flyvende kuffert” elsker vi at synge og læse rim og remser. Vi gør det fast hver mandag og tirsdag, efter vi har spist vores formiddagsfrugt og når vi føler for det – og det gør vi tit. Til vores rim og remser har vi lavet vores egne fagter, som gør det hele lidt sjovere. At have det sjovt og rart er noget vi vægter højt på stuen, vi tror på at smil, grin og kram er med til at gøre hverdagen bedre.
Vi klipper og klistrer, så stuen er pyntet efter års- og højtider. Vi vægter dog processen højere end selve produktet. Krims krams og en enkelt streg er også kunst.
To dage om ugen har vi turdage, som vi gør alt for at komme på. Her får vi trænet benene, lærer at holde I hånden samtidig med, at vi får set dyr, biler, flyvemaskiner og en masse andre ting på vores vej.
Vi bruger meget tid på at blive selvhjulpene. Det gælder både når vi spiser, og når vi skal have tøjet af og på. Vi tager selvfølgelig hensyn til barnets alder og udvilking.
Vi har en skøn legeplads, som vi bruger det meste at sommeren på, og ellers når vejret tillader det, hvis vi ikke har andre projekter, der optager vores tid.
På stuen har vi fisk og små kirsebærrejer, som altid er hyggelige at kigge på.
Velkommen til Den flyvende kuffert – vi glæder os til at se jer.