I dag skulle det sidste sand fyldes i sandkassen og mange af Skarnbasserne valgte at gå med Rasmus ud for at hjælpe. Andre blev inde, nogle legede i siderummet, andre tegnede. Løbende fik alle malet blade til vores træ, blade malet af deres hænder :)
Idag har storegruppe været ude i Kongelunden for at finde et dejlig sted som vi kan gøre til vores base fremover når vi er i Kongelunden :) Jeg kan fortælle jer at vi fandt det bedste sted af dem alle, der hvor man kan bygge hule og løbe i fred fra biler og cykler ;-)
Vi var så heldige at nogle af os skulle med cykel der ud, hvor andre skulle med bus ;-)
Idag gik lillegruppen på tur ud i det blå :) Vejret var helt fantastisk! Vi gik ned til Vierdiget for at se om der var nogle store lastbiler, men øv de var kørt. Så gik vi hjem igen, Oscar blev lidt træt i fødderne, så han tog en lille pause i benenden af barnevognen. Til frokost fik vi lækker fisk med kartofler. Kh alle de små
Vi har været på legepladsen hvor vi prøvede at lave en aktivitetsbane, hvor vi skulle løbe op af Bakken, rutsche ned, gå på de små træstammer, gå zig-zag igennem stolperne osv. Det var sjovt og lidt svært :)) bagefter legede vi på legepladsen i det gode vejr.
Onsdag er fællestur dag, så afsted med os op til Hvidtjørnens legeplads. Vi rutchede, gyngede og legede med alle vores kammerater. Til frokost fik vi lækre pitabrød og så nappede vi en lur. Kh Skrubberne :)
Idag har vi haft krop og bevægelse og meningen var at vi skulle danse stopdans men det gad vi ikke rigtigt så vi gjorde legepladsen klar sommerfesten på fredag. Der blev fejet og ordnet sandkasse så nu er vi ved at være klar. Dem som ikke var med til at slide og slæbe tog sig en gyngetur og gav den gas på cykelbanen!!! Så I kan tro at vores kroppe blev brugt idag! Så var det skønt at komme ind og få de lækreste pitabrød som køkkenet havde lavet til os. Bagefter slog vi mave til afslapning.
Vi har i dag haft krop og bevægelse. Vi startede med bjørnegymnastik, svup karoline,popcorn med faldskærm, ugh ugh og sidst men ikke mindst pizzamassage.
Igår på vores krea dag, fik vi lavet vores eget modellervoks i rødt og i gult. Det var faktisk super nemt, hvis nogle skulle have lyst til at kaste sig ud i det.