Idag har vi været på tur til Blushøj hvor vi løb op og ned ad bakken, fik os en rulletur og klatrede på stenhøjen. Da vi gik forbi Dragør skole mødte vi Louis' storebror og de fik sig lige en dejlig krammer! Vi mødte også den sødeste hund som ingen ejer havde og den var BARE legesyg! Pludselig kom Karina forbi på hendes cykel så hun fik lige nogle krammere. Da vi gik hjemad mødte vi Malthes storebror og to søde små ællinger med deres mor!
Til vores formiddags frugt fik vi sat lidt flere ordkort op. Børnene går vildt meget op i det, og er super dygtige. Efter frugten var det tid til at komme på legepladsen, mens Silke, Pil, Josefine, Maia og Maja tog cyklen til havnen. Vi fik hilst på store Majas mor, vinket til Victor S. far, set ænder og på vejen tilbage sagde vi hej til skarnbassen. Vi havde en rigtig hyggelig tur.
Idag tog vi regntøj og gummistøvler på og gik på legepladsen. Vi fyldte nogle trillebøre og en balje med vand og prøvdde at få plastikbådene og vores hjemmelavede papirsbåde til at flyde. Deni tog vandslangen frem og så blev der sprøjtet med vand. Børnene hyggede sig max. :)