I dag har vi været ude at opleve og undersøge naturen. :) Vores tur startede med at vi stoppede og så på den store gravko, som var i gang med at grave ude foran børnehaven. Det var så spændende at vi næsten glemte, at vi skulle ud og se om vi kunne finde noget spændende i naturen. Men afsted vi gik hånd i hånd over mod engen. På vejen mødte vi en lille spurv som hoppede rundt i græsset, næsten som om det var til ære for os Tepotter som stod og iagttog den.
Idag har vi leget kamp - og fællesskabslege på skarnbassen. Vi startede med at lave kamplege og alle var gode til at heppe. Bagefter lavede vi nogle lækre pizzaer - det er børnene der giver hinanden massage på ryggen, ved at lave ryggen om til en pizza med alverdens fyld. Til sidst sluttede vi af med at lege gulerødder og kaniner - børnene ligger i rundkreds og holder sammen om hinandens arme som gulerødder i jorden og så er der nogle kaniner der skal hive gulerødderne op at jorden.
Neels mor og far var så søde at komme og vise deres små kyllinger frem på legepladsen igår. Alle børnene synes det var rigtig spændende, og nogle var lige ved at stå på næsen ned i kassen for at komme til at ae dem;-)
Da vi manglede 4 tomatplanter i vores kapillærkasser, gik turen i dag til mølleen for at købe nogle. Vi fandt fire flotte, som vi plantede da vi kom hjem. På hjemvejen slog vi et smut forbi den store legeplads, og inden vi nåede helt hjem kom vi vi pogså, til stor begejstring for alle børnene, forbi en gravko;-)
Mens vi var afsted tog Otto en laang lur i sin barnevogn;-)