I dag har vi været på legepladsen, og der var nogle gode vandpytter efter gårsdagens regnvejr - findes der noget bedre end at hoppe i sådan nogle, eller at samle vandet sammen i en spand, mærke og føle - nej vel? Det synes børnene i hvert fald, så de havde en fest:) og selvom det har regnet i går, så manglede planterne i drivhuset vand, så de skulle vandes, og det var en opgave der blev taget seriøst - i hvert fald pjaske-delen;)
Idag har Cecilie, Axel og Jonathan lavet troldeteater med de 3 bukkebruse. Det var mega sjovt for de andre børn, at se deres venner være med bag kulissen. Vi kunne slet ikke lade vær med at grine. De var smadder dygtige til at fortælle historien.
Bastian, Andrea, Ella, Daniel, Christina, Lilja, Malou, Malou og Sander, cyklede en tur ud til lufthavnen, hvor vi så flyene lande. På vejen derud snakke vi om ting vi så eller ting vi har oplevet, men da vi kom ud til flyene var vi alle helt stille, for sikke nogle seje og store flyvemaskiner.
I dag var vi på den helt store jagt efter brændenælder. Vi havde forberedt os med tykke handsker og lange sakse... på kærlighedsstien var der stor gevinst. Det var heldigt for vi skal koge suppe på nælderne i morgen og vi glæder os! Der blev også plukket mange fine blomster, set en fasan og smagt på syrenens blomster.