Idag er der blevet lavet nyt modellervoks og de børn som havde en brug for en masse bevægelse har bygget deres egen forhindringsbane i hele fællesrummet.
Olivia og Aksel har været på besøg i børnehaven. Malou, Bastian, Ella og Andrea har været på besøg på skrubtudsen hvor vi har leget med deres legetøj og i deres kuglebad. Malou og Bastian har også være ude og gå en tur med Deni hvor der blev snakket om alt de så.
I dag har vi brugt tiden på at lege. Børnene gik til og fra. Fandt biler, bøger, byggeklodser og dansehunden frem. Vi øvede os i at deles om legetøjet. Hvis et barn fandt en ny leg og et andet barn fandt interesse for “glemte” legetøj/den “afsluttede leg”, var det lidt svært ikke at have en kamp om det. Det satte vi mange ord på og gjorde opmærksom på at det kan være sjovere at lege sammen med vennerne.
Idag har vi set bordteater. Vi startede med at se De 3 grise og ulven. Bagefter så vi De 3 BukkeBruse. Vi snakkede om at være farlig, trampe stille, lidt mere og rigtig meget, om at BukkeBruse skulle over broen og at trolden boede under broen.
Bagefter tegnede vi på en kæmpe stor tegning der fyldte hele bordet.
Til formiddagsfrugten hørte vi rim og remser og læste en bog om Gustav gris.
Idag har Felix holdt fødselsdag, han blev 4 år. Han havde taget fodbold slikposer med til alle. Det var bare lækkert, efter vi havde spist tomatsuppe til frokost.
Idag har nogle børn været på tur over til eventyrhaven. På vejen derhen gik vi og på vejen tilbage tog vi bussen, da benene var blevet sååå trætte af, at lege på deres store legeplads.
Det var smadder sjovt at se en anden legeplads og en masse andre børn. Flere kendte hinanden, eller fik et nyt bekendtskab.
Idag har Olivia og Aksel været på besøg i børnehaven hvor de har leget og spist frokost. Bastian, Ella, Andrea, Sander og Malou, været med Ida, Rued og Anker oppe i Hollænderhallen hvor de har leget, slået kolbøtter, rutsjet, bygget huse og spillet bold.