Til samling lavede vi fodboldopvarmning, som Oscar viste. Vi sang også en æblesang og øvede os i at lytte til hinanden. Vi afsluttede med at danse vildt til æblemusiknumre. Nogle lavede æbletryk og legede på stuen. Andre havde lyst til at spille fodbold på legepladsen sammen med Signe. Inden frokost læste vi bøger ved bordene. Hyggeligt at dele bøger og tale om dem. Vi startede med at spise spaghetti og afsluttede vores frokost med Rødhætte og ulven. Tak for i dag.
Hip hurra og kæmpe tillykke til Louie som blev 5 år tirsdag.
vi sang fødselsdagssang, lavede raket og Louie havde bagt lækre krymmelboller. Stort hurraaaaa
Vi har igår og igen i dag taget imod vores nye tepotteven Adam. Vi har haft en stille og rolig dag fyldt med udfordringer for kroppen og balancen. Vi har hørt musik, danset og drejet rundt i snurrestolen.
Hjertelig velkommen til Erik som havde første dag på Skarnbassen. Erik er lillebror til Caroline fra Elverhøj.
Vi bød også Adam velkommen, han er ny medhjælper i huset og skoven.
På skarnbassen er vi nu (iflg flere af børnene) nået til ok-to-tem-ber måned ;) Vi læste oktoberbogen i vores bogkalender, hvor vi følger musene Hasse og Tim gennem årstidernes skiften. Samtidig fik vi os lige overblik over, at der kun er to måneder til julehyggen begynder - jubiii!