Idag var der underholdning på legepladsen, da der skulle køres 5 kæmpe sække med sand over til børnehavens sandkasse. Det var meget spændende at følge med i.
Vi har også dekoreret vores fastelavnstønde så den er klar til i morgen :)
I dag har vi lavet børne yoga på Skrubtudsen. Det var super sjovt og hyggeligt. Børnene synes det var sjovt at lave “Sommerfuglen”, “Dragen”, “vindmøllen”, “frøen” og “tekanden”. De var rigtig gode til at prøve og de forsøgte at være med til alle øvelserne. Seje børn I har.
I dag har vi været på besøg på Dragør skole, og ungerne har hygget sig. Der var besøg fra bamseven og der blev krammet og leget til den helt store guldmedalje.
Solen skinnede så dejligt i dag, så vi skyndte os i tøjet og drog på tur. Vi fik set et træk fugle, der sikkert er kommet tilbage nu da forårsfølelsen er vendt retur. Flere af børnene var hurtige til spotte dem. Da vi gik lidt videre hørte vi lyden af en motorsav og gik i raskt tempo for at lokalisere hvor lyden kom fra. Det var 2 mænd, der byggede et hegn. Vi så også nogle fine vintergækker poppe op ad jorden.
Idag fandt vi det varme tøj frem og så gik vi ud i det blå! Vejret var nemlig ret skønt og helt forårsagtig! Vi så erantis, vintergækker og krokus, den er god nok, foråret er på vej! Vi så en masse vandpytter med is på, så vi skulle lige passe lidt på med ikke at glide på numsen. Til frokost fik vi fiskefrikadeller med rugbrød og remoulade, mums hvor lækkert!! Kh Skrubberne
Her hos Nattergalen er vi rigtig gode til at lege. Vi har leget gode fælleslege på tværs af alder. Vi har spillet et fælles spil, som styrker sproget og de sociale kompetencer. Vi har lavet rytmik, som styrker krop, sprog og koncentration. Og så har vi været på legepladsen, hvor vi legede og eksperimenterede med vand. Tjek gerne flyverdragt og sko. ❤️Tak for i dag
Vi har i dag haft fokus på mundmotorikken. Vi dryppede frugtfarve på karton, sprøjtede vand på og så pustede vi det farvede vand rundt på papiret med luft igennem et sugerør. At puste igennem et sugerør styrker mundens muskler og hjælper munden med at forme ord.