Kreativiteten har været i højsædet i dag. Vi fandt maling, papir og flamingofisk frem som skulle have en omgang maling. Vi har nemlig planer om at omdanne vores badeværelse til et akvarie med fisk malet på væggene og fisk hængende ned fra loftet så det bliver en anderledes oplevelse at være derude og så der skabes gode dialoger. Alle var vilde med at male og var næsten ikke til at stoppe med aktiviteten.
Vi har i dag været på tur. Turen gik igennem troldestien, hvor vi hørte nogle fugle skændes (eller vi lavede en historie at de ville have samme gren). Vi gik over en bro og her stod der en hel "hær" af køer og græssede. Nogle af børnene blev lidt forskrækkede over de store køer så vi gik lidt væk fra dem. Der var stor interesse for dyrene.
I dag har vi virkelig ikke været mange børn på stuen, så vi lånte nogen venner fra en anden stue, så gik vi en dejlig tur ud og kiggede på efteråret som er på vej, vi kiggede efter hvilke farver buske og træer er ved at ændre sig til og det er jo så smukt.
Da vi kom hjem skulle vi have frokost, der i dag bestod af rullesteg med sovs og kartofler.
Til samling talte vi om stenalderen og hvordan man tegnede på sten. Vi talte også om, vi mon havde set nogle tegne/male på andet end papir. Nogle havde set det i en tunnel og nogle på et hus. Hvorfor mon folk tegner eller maler på andet end papir i dag og må man det? I dag skulle vi lave vores eget grafitti-kridt. Et øjebliks kunstværk foran børnehaven, som holder indtil det regner. Det var rigtig sjovt, på tværs af stuerne og med et resultat, der først kom til udtryk efter godt samarbejde.