Torsdag havde tinsoldaterne deres yoga. Vi havde massage og vi trak kort med dyr på som vi så snakkede om og skulle lave på yogamåden. Vi havde både hund og kat, tiger og skildpadde.
Bagefter havde vi afslapning og sluttede af med at spise sammen i fællesrummet. Vi ses på tirsdag igen ;)
I dag har været aldeles sjov og fredagsagtig :) Vi har været til fællessang i fællesrummet med de andre stuer og temaet var at synge sange hvor vi rørte os. Bagefter dansede vi.
Tilbage på stuen legede vi med musik og i kuglerne.
Så var det tid til at rydde op, vi har arbejdet meget med oprydning og spiller en bestemt sang når det er tid til at rydde op. Det er børnene helt med på og det går efterhånden forrygende.
Idag har vi leget vikingelege, hvor vi har trænet vores hjerne og muskler. Vi har leget “goddaw bette far” inden vi gik igang, så vi fik hilst på hinanden. Bagefter legede vi en leg, hvor vi var delt op i blåt og hvidt hold og så skulle vi vende hinandens kort på tid! Til sidst lavede vi tovtrækning og lærte at sige “skidt pyt, måske vinder vi en anden gang” og “tak for kampen”. Vi spiste frokost sammen i børnehaven inden at de vilde svaner skulle mod skoven igen.
Ja det var meningen at vi skulle lave venskabsyoga idag, men børnene havde nogle helt andre tanker! Så derfor blev der leget klods major og lille hund. Bagefter fortalte Cecilie om guden Thor, der blev nødt til at klæde sig ud som gudinden Freja og blive gift med jætten Thrym for at få sin elskede hammer Mjølner tilbage fra udgård! Der var også besøg af Carlos som er Cecilies store dreng på 10 år, som fik lov til at lege med børnene.
Det var i stor spænding at de søde Nattergale ventede på popcorn ved bålet. Vi hørte historie og spiste frugt. Popcornene brændte desværre på, så vi snød lidt og dem fik vi som dessert efter frokost i stedet for.
Husk at vi skal på tur i morgen og tager fra børnehaven kl. 9.15.