Her onsdag gik vi videre med vores efterårsprojekt. Vi vil gerne give børnene viden om årstiden. Vi har samlet blade og tegnet blade i de farver der er nu. Børnene hjalp til med at sætte blade på træet på væggen og vi fik en god dialog om dem.
Idag har børnene hørt eventyret “Den tapre skrædder” hvor de bagefter skulle fortælle starten, midten og slutningen på eventyret! Bagefter tegnede de hver deres Dragør kæmpe som hænger i fællesrummet og de er alle meget forskellige og børnene har været gode til at være fordybede i tegneprocessen. Efter tegning spillede vi spil. Vi afprøvede et nyt dyrespil og spillede kortspillet “røvhul”.
I dag har vi været på legepladsen og nyde det skønne efterårsvejr. Inden da sang vi sange til vores formiddags frugt. Og så er vi stadig ved at køre vores nye dreng Thor ind på stuen.
I dag til afslapning inden frokost var der ingen fortælling eller oplæsning. Opgaven var at ligge stille og kigge på farverne. Børnene fandt selv på i fællesskab, at benævne de farver de så og grinte højlydt når farverne skiftede. Måske slappede de af, måske gjorde de ikke, men sammen havde de det ret sjovt.
I dag gik vi på legepladsen. Det første tilløbsstykke var skraldebilen, der hentede skrald. Børnene bliver altid begejstret for at se den og følge med i skraldepersonernes arbejde. Der bliver klappet og hujet. Da skraldebilen var kørt var det tid til at stille skarpt med boldøjet, så børnene kunne skyde boldene hen til hinanden.
Idag startede vores nye dreng Max, han synes det var ret fantastisk at starte på Skrubtudsen! Bas dækkede bord idag og delte tallerkner og kopper ud til alle vennerne. Tak for en dejlig dag, vi ses imorgen. Knus fra os :)