Vi har i dag været ude at få tur. Vi sugede alle indtryk til os og så en masse forårstegn. I jorden skød der små skud af vintergækker, erantis og løvetand. Børnene var meget optaget af alt og spurgte hvad er det hvorfor det. Vi mødte også hunden Ozzy der var meget glad for at hilse.
Halvdelen af Nattergalestuen tog på tur til stranden for børnene ville lave et flot sandslot! Vi tog skovle og spande med fra legepladsen og drog afsted gennem troldeskoven, hvor skovnisserne sover. Da vi kom hen til stranden så vi at der var masser af is! Så vi besluttede os for at det skulle være Elsas slot fra “Frost”! Vi hjalp alle hinanden, gravede og samlede is til voldgraven i det smukke solskinsvejr! Tak for en fantastisk tur!
Igår lærte vi kamplegens regler, at man skal sige “vil du kæmpe”? , se hinanden i øjnene, sige “god kamp”, passe på hinanden, sige “tak for kampen” og have det sjovt!!! Vi startede med en pude-bryder-kamp og bagefter legede vi kaninen og gulerødderne som er en samarbejdsøvelse. Vi sluttede af med at ligge på gulvet og mærke hinandens energier og tælle til 9 (der var 9 børn) men ikke på samme tid! Uh man skal være koncentreret og give hinanden plads og det var de vildt gode til!