Idag har vi gået i Pippi Langstrømpes sko og gjort alt anderledes! Vi startede morgensamling med at sidde med ryggen mod hinanden og hilse godmorgen med rumpedans. Cecilie sagde godmorgen baglæns “NEGROMDOG” og der blev serveret “morgenmad” på bordet, hvor børnene kunne gå baglæns for at hente deres “morgenmad”. Bagefter dansede vi stopdans men idag skulle vi danse MENS musikken var på pause og stå stille MENS musikken spillede!
Idag har vi læst 4 bøger om Hunden Ib. Børnene kan huske historierne og siger af sig selv nogle af replikkerne i bogen. Så hvis børnene går og siger “Hold afstand” mens de tager hånden frem foran sig er det fra Ib og brandmanden :)
Vi har også spillet Vildkatten, hvor vi lærer en masse nye ord, snakker om farver og lærer at vente på tur.
Idag tog vi sneen indenfor :)) Vi lavede nogle små snemænd, smagte på sneen, kastede med den og mærkede at sneen var kold.
Der var meget grin og de synes vist de var lidt frække at de kastede med sneen indenfor :)
Idag har vi holdt kæmpe royal fest! Siden nytår har vi planlagt og forberedt det store historiske tronskifte på søndag. Vi har lavet kongekroner, pyntet op, farvelagt billeder af konger og meget mere. Idag skulle det store slag stå! Hold da op en fest vi har haft! Ronjas mor havde lavet lækre boller med kongekroner på, 1000 tak Cecilie. Vi har sprunget bordbomber, og hørt Champagnegaloppen og Kong Christian.