Sikke en masse lækre krydderurter børnene havde med idag. Der var en masse forskelligt som vi snakkede om til morgensamling. Der var dild, salvie, timian, oregano, skvalderkål, tallerkensmækker, purløg, rosmarin mm. Krydderurterne blev skåret og nippet. Og så blev det puttet i vores dej til fladbrød og i vores hjemmerystet smør! (se Meyers opskrift- så lækkert og nemt). Det hele skal prøvesmages til eftermiddagsfrugt og vi glæder os!
Idag har tepotten og Fyrtøjet spist både frugt og frokost sammen ude på legepladsen. Vi har sunget, kørt på motorcykler, set på køerne oppe fra bakken og hygget i sandkassen.
Summer, Emma og Lili var med til at putte alle ingredienserne i til vores urtefladbrød som vi skal lave på bål imorgen. Til fladbrødene skal der også laves hjemmelavet urtesmør- mums! Pigerne var super koncentrerede og fik også smagt på melet. De var dygtige til at vente på tur og gav hinanden god tid. Super flot samarbejde piger!
I formiddag holdt vi picnic på legepladsen. Vi spiste frugt og brød på nogle tæpper.
Bagefter kørte vi på motorcyklerne som er et kæmpe hit for tiden :)
Vincent, Leanna og Ronja har spist frokost ude på legepladsen i dag. Vi har fået Sankt Hans pølser med brød, ketchup, remoulade, sennep og ristede løg. Stort hit hos de fleste :-)