Sally, Agnes, Linnea og Simon kørte med Vivi på Biblioteket - vi skulle aflevere bøger og låne nye. Vi hører i øjeblikket om nordisk mytologi så vi lånte en masse bøger om bla Thor og Odin.
Simon havde en svær start på dagen men cykelturen vendte op og ned på det og han fandt sit lille sludrechatol frem ;)
Så blev det fredag igen hvor vi er fyldt med musik, sang og højt humør.
Først var vi i børnehaven til fællessang hvor vi sang en masse dejlige sange. Der var både nogle vi kendte rigtig godt og nogle der var mere nye for os. Dem kan vi så til næste gang.
Da vi kom tilbage til stuen spillede vi højt musik og dansede til den store guldmedalje. Vi havde også nogle bolde inde, som vi kastede og legede med.
Vi har i dag, Storegruppen, været på tur i Kongelunden. Vi gik, kørte i bus, løb, legede og gik på opdagelse i skoven. Der blev kastet pinde i vandløbet og blade op i luften.
Madpakkerne nød vi siddende, på gamle træstammer, som lå i skovbunden, og så gik turen hjemad igen med bus!
En dejlig tur, godt med vind i håret og røde kinder!
I dag har mellemgruppen været på cykeltur ud til flyvergrillen :-) en fantastisk dejlig tur vi fik set en masse på vejen lastbiler traktorer hunde mange forskellige slags biler osv og nogle enkelte flyvemaskiner da vi kom derud .. tak for en dejlig dag :-) kh den flyvende kuffert.
Idag har vi gruppedag, og i lillegruppen har vi sunget nogle fantastiske sange, både om Mariehønen Evigglad, den lille edderkop og om Mester Jakob. Der blev lavet fagter til, og alle sang med så godt de kunne. Tak for en skøn formiddag, kh lillegruppen :)
Efter vi har afsluttet emne kroppen og vil der være den næste stykke tid fokus på at være en god kammerat her i børnehaven. Så i dag delte vi os op i mindregrupper. En gruppe havde massage. Hvor de masserede hinanden og deres bamser imens de hørte historie. Der var mørkt i rummet så derfor ingen billeder. Den anden gruppe sad ved bordet og snakkede sammen. Samtalen starte med papegøjer og hvor kloge de er. Så snakkede vi om dyr og om man kan være venner med et dyr.