Den Flyvende Kuffert har i dag kun haft tre børn på stuen: Carl-Oscar, Victor og Silke sammen med Anne-Marie og Karina.
Vi startede dagen med at gå på legepladsen kl.8, hvor der blev hevet en masse legetøj og cykler ud, som vi gerne ville nå at lege med, inden vi skulle til fællessang. Fællessang var i dag i børnehaven, ved bålpladsen, hvor der selvfølgelig var lavet et flot bål. Vi sang en masse sange, og hyggede os, inden vi igen gik tilbage på vuggestuens legeplads. Kort efter vi var kommet tilbage på legepladsen, var der brandøvelse!! Huhej hvor det gik stærkt, og allerede efter 3 minutter (!!) havde vi samlet alle børnene ved børnehavens låge, ud mod bagstien. Efter 7 minutter, var alle børn krydset af og vi kunne gå tilbage på legepladsen.
Til frokost har vi fået øllebrød med flødeskum til, og vi havde hyggeligt besøg af Silas, Silkes storebror (fra børnehaven) og Miles fra Fyrtøjet.
- Log ind for at skrive kommentarer