En ny emneuge - Mandag d.5. oktober 2015

En ny emneuge er startet, og i dag er der blevet lavet vindmøller på vuggestuens legeplads. Nogle rigtig fine nogle, som kunne dreje rundt, når man pustede på dem.

Maja tog på tur med Silke, Johan, Yonas og Pil, og tilbage på legepladsen var Karina og Anne-Marie med Mikas, Victor S., Victor og Daniel. Dem der var på tur, var sammen med børnehaven på en dejlig gåtur på "brombærstien", og der blev fundet en masse flotte sten.

På legepladsen øvede vi at gå på bakken, både op og ned. Det er STADIG rigtig svært! ;-) Nogle turde at rutsje, mens andre måske lige skal samle sig mod til. Ellers blev der leget i legehuset og hygget med hinanden.

Da vi kom indenfor, vaskede vi hænder og satte os til bordet, for at spise dejlig cremet efterårssuppe.

Vi ses igen i morgen til en ny dejlig dag.