Fart på formiddagen på børnehavens legeplads - tirsdag d. 6. oktober

I dag har vi været en tur på børnehavens legeplads. Først skulle vi et eksperiment om hvad der kan flyde, og det kan et blad i hvert fald, mens en sten synker til bunds. Der blev også farvet sæbeskum, og ellers så var det børnehavens rutsjebane som tiltrak vores tumlinger. Næsten alle børnene fra Den Flyvende Kuffert turde helt selv kravle op af den stejle trappe og rutsje enten på maven eller på numsen ned. Det gav et suuuus i maven, og der blev grintet og hvinet en masse! :-) Wiiiiuuuuuuww!!

Pil udfordrede sig selv så meget, at hun kravlede op ved siden af rutsjebanen som en anden bjergbestiger. Det var vi altså meget imponeret over.

Bagefter gyngede vi på sansegynge, hvilket vi også var helt vilde med - så vilde, at da turen var slut blev flere helt kede af det, fordi de ville gynge mere. Men klokken var ved at nærme sig 11, så vi skulle ind og vaske hænder, og spise grød. Vi var også blevet blæst godt og grundigt igennem, så det var egentlig meget rart at komme ind i varmen.

Tak for en rigtig sjov og blæsende formiddag.