bOblesleg og halloweenhygge - tirsdag d.13/10-15

I dag har vi på Den Flyvende Kuffert været inde i varmen hele formiddagen. Da vi havde spist formiddagsfrugt og haft rim og remser, fandt vi bObles frem... Der blev tumlet og klatret og vippet og gynget og hoppet ned fra husets bObles. Det var vildt fedt. Vi fandt ud af, at det faktisk er lidt svært at holde balancen, men så øvede vi at hjælpe hinanden, og øvede at holde i hånd. Nogen gange var det liiiiidt svært at man skulle vente på, at det igen blev ens tur, men når det så var ens tur igen, så blev vi SÅÅÅ glade! ;-)

Stuen er så småt ved at blive pyntet op til Halloween, der er kommet græskar op, som vi selv har tegnet på og der er kommet uhyggelige spøgelser og flagermus op. I morgen vil vi prøve at lave græskarhoveder, som kan stå og se (u)hyggelige ud.

Vi ses i morgen til endnu en dejlig dag.

HUSK HUSK HUSK! - det er tid til varmere trøjer, jakker og termo- eller overtræksbukser. Desuden ser vi rigtig gerne, at jeres børn har en hue liggende til de kolde og blæsende dage.