Igen i dag har vi rigtig hygget på Den Flyvende Kuffert. Vi har spist formiddagsfrugt sammen på stuen, og så skulle vi ud og synge julesange i fællesrummet bagefter. Vi tog selvfølgelig de fine, røde nissehuer på, så vi var rigtig juleklar. I dag sang vi "Rudolph", "Nissefar og nissemor" og "på loftet sidder Nissen" - vi er jo vilde med julen og julens sange her i huset, så der bliver skrålet med og klappet højt bagefter. Vi synes nemlig selv vi er rigtig dygtige. :-)
Bagefter gik vi ind og legede på stuen, og nogle ville gerne tegne juletræer, så det fik de lov til.
Da maden var ved at være klar, gik vi ud og vaskede hænder og så kunne vi sætte os ved bordet. Vi fik ovnbagt laks med gulerødder og lækker sovs til.
I eftermiddag er Anne Marie og Karina på stuen, og til eftermiddagsfrugt skal vi have vintergrød.




- Log ind for at skrive kommentarer