Vi går på opdagelse - torsdag d.31/3-16

Til formiddag læste vi månedens bog om Lotte, der skal lære at tisse på potte. 

Bagefter tog vi overtøj på og gik på opdagelse. 

Omme på stien mødte vi først en regnorm. Den ville Silke gerne ae, og bagefter var hun også så modig, at hun turde tage den op i hånden. 

Så mødte vi en hund, Harry. Den ville rigtig gerne snakke med Tobias, Silke og Daniel. Tobias og Silke prøvede at holde dens snor, og de var så gode til det. Harry synes også det var mægtig hyggeligt, og var helt ked af det, da vi skulle en anden vej. 

Så kom vi forbi en byggeplads, hvor der var tre store maskiner der gravede i jorden. Det kiggede vi længe på. De er godt nok stærke de maskiner. 

Da vi kom hjem var benene trætte og maverne sultne. Heldigvis havde Adem og Linda lavet lækker laksetærte til os.