Med solskin på kinderne og smil på læberne, mødtes alle vuggestuerne og børnehaverne på legepladsen. Her skulle vi have den dejligste fællessang, og afslutning på en skøn temauge om "fri for mobberi". Vi fik sagt venneremsen og sunget en masse gode sange.
Denne uge har budt på en masse dejlig solskin og læring omkring dét, at være en god ven. Vi har fået vores Bamseven "Uffe" på stuen, og vi glæder os til at kramme ham en hel masse, og til at få et trøsteknus, hvis vi en dag er kede af det. Fremover vil vi snakke endnu mere om hvordan man er en god ven for andre, og hvordan man hjælper hinanden.
I eftermiddag fejrer vi Arthur, som bliver 1 år d. 5. juni. Vi glæder os! Alle må have den allerbedste solskinsweekend - Vi ses igen på mandag.





- Log ind for at skrive kommentarer