I dag fik vi besøg af Arthur og Aamina fra den flyvende kuffert og tænkte at det ville være hyggeligt at gå ud på en lille tur i området. Børnene fik lov til at styre tempoet og vi fik en masse spændende samtaler om alle de ting vi fik øje på. Det første vi fik øje på var der store røde skorsten, den rakte godt nok højt op imod skyerne. Vi gik forbi en have hvor der var nogle hindbær, der voksede ud over stien så dem smagte vi nogle af. På stien fandt vi en død brumbasse og vi så en masse sommerfugle flyve lystigt rundt fra blomst til blomst. Afslutningsvis kom vi forbi fårene på folden de bræede højlydt til os. Dejlig tur, hvor børnene både fik brugt kroppen og nysgerrigheden.
- Log ind for at skrive kommentarer