Mandagssjov

Idag havde vi besøg af Carina fra Tepotten. Efter vi havde talt frugter til vores formiddagsaktivitet under frugten, åbnede vi stuen op til fællesrummet. Så kunne man vælge om man ville lege med modellervoks, under faldskærmen eller på forhindringsbanen hvor man kunne slå koldbøtter eller gå på balancebom. Flere valgte også at gå lidt til og fra aktiviteterne. Simpelthen en fornøjelse at se hvordan børnene hjalp hinanden igennem banen og var gode til at dele deres modellervoks, samt gøre plads til vennerne under faldskærmen.