Fredag d.4. september 2015

I dag er det fredag, og derfor har vuggestuen haft fællessang med børnehaven. Jubiii! :-)

Maja var til fællessang med Pil, Daniel og Johan, som alle var helt opslugte af alle børnene og sangene. De var bare SÅ glade for at være med. Anne-Marie var indenfor med Victor og Victor S., som legede hos skrubtudserne. Karina var på tur med Carl-Oscar og Silke - turen gik med bus til Amager Planteland hvor vi skulle købe planter til altankasserne. På turen så vi en masse spændende ting; (dræber)snegle, lastbiler - hvor vi var så heldige, at flere af chaufførerne vinkede til os, heste som kom hen til hegnet for at hilse på os og en masse vandpytter. Vi købte lyng til at plante og en sæk jord, så klapvognen var godt fyldt op da vi skulle hjem til vuggestuen igen. Silke og Carl-Oscar var bare SÅ gode til både at køre i bus, til at hjælpe med at finde planter og til at gå fra bussen og tilbage til vuggestuen. De var godt trætte i benene og sultne i maverne, så appetiten var god da vi ankom ved frokosttid.

Vi fik fisk, pasta og ovnbagte kartofler til frokost - mums hvor det smagte! :-D

Rigtig god weekend til jer alle!