Fællessang med snevejr på - fredag d.8. januar 2016

I formiddags tog vi vores iPad frem og fandt app'en med dyr og dyrelyde. Der var rift om pladserne rundt om bordet, og vi fik rigtig øvet alle dyrelydene og øvet os på hvad dyrene siger. 

Bagefter fik vi formiddagsfrugt og så afsted til fællessang. 

Da vi havde sunget en masse dejlige sange i børnehaven, gik AM og Karina med de største ud i sneen. Der var masser af dejlig sne på legepladsen og nogle var endda ude og kælke!!! 

Vi fik kælket, rørt ved den kolde, våde sne og rutsjet en masse på rutsjebanen. Nogle smagte vist også på sneen som ikke rigtig smagte af noget, men var virkelig kold i munden. 

Indenfor i varmen var Maja med de mindste. Maia, Mikas og Pil hørte musik og dansede, og legede med legetøj. Da de kolde udebørn kom ind, nåede de også at danse lidt.

Til frokost fik vi dejlig marokkansk gryderet med ris til.

Alle må ha' en fantastisk weekend. Kør forsigtigt. 

I må i øvrigt gerne gennemgå (og tømme) jeres garderobe for overflødigt tøj som fylder på pladsen. Tak :-)