Troldeprojekt

I dag er Lukas, Camille og Silas startet på troldeprojekt med Tina og Malthe, Lillie og Sarah fra den flyvende kuffert. Med dette projekt har vi tænkt os at sætte gang i børnenes fantasi, få sat gang i sanserne og kroppen og sætte kreativiteten i højsædet. Vi lagde ud med at gå på troldejagt ved boldbanen. Og sørme så om vi ikke fandt 5 søde trolde. Hver trold havde et navn: Bjarke Cirkelsten havde tabt nogle sten til os (denne trold er bygget op i Kongelunden) Poul Pind havde pinde til os, Asger Agern havde såmænd samlet agern til os, Bente Blad havde sørget for blade og Karlo Kastanje havde en hel pose kastanjer gemt til os. De fortalte os at vi skal bruge disse ting når vi skal bygge et troldeslot. Da vi havde fundet trolde og ting sang vi troldesange og vi blev "forvandlet" til trolde selv. Dagen sluttede vi af med at spise troldegrød til frokost sammen. Vi fandt ud af at der var blandet tryllestøv i kanelsukkeret, som tryllede endnu en trold frem - nemlig Franz Flag. Han sagde at alle troldeslotte har et flag i toppen så vi fik remedier til at lave vores eget flag. Billeder kommer imorgen.