Vi startede med at synge lille Peter edderkop, frøen der siger uhm ad, og hjulene på bussen. Vi legede huskeleg og derefter blev der tegnet, leget med plus plus, køkkenting og med playmobil
Idag har gruppe 1 haft sprog. Karina har øvet grundbegreber med dyr hvor børnene har delt dyrene op i savannen, husdyr og bondegårdsdyr. Lyde er der også blevet sat på! Cecilie sad med Thor, Nova og Leah hvor der blev spillet "S"pøgelsesspil, billedlotteri, øvet på lyde og ord! Der er blevet læst historie om Leopold en lille gris der var forelsket. Bogen havde Storm med hjemmefra og den var meget spændende og rigtig god! Til frokost fik vi kartoffel/porre suppe med brød og champignon- mums!
Idag har gruppe 1 haft Fri for mobberi. Vi startede med at lege lidt på Nattergalen hvor vi holder til hver onsdag og torsdag. Bagefter legede vi en leg hvor én skulle gemme en lille bamseven og resten skulle finde den! Efter det satte vi os på gulvet og gav hinanden massage mens vi hørte efter på massagehistorierne og bamseven der kommer til Danmark og den lille sultne mus Tjuffe. Det kan godt nok være mærkeligt sådan at røre ved hinandens rygge men vi skal nok blive rigtig seje til det!
Vi var idag ude og gå tur, både Grp. 1 og Grp. 2. Vi var så mange afsted så vi overvejede om vi skulle ringe ind til Guinness rekordbog for flest børn samlet på tur. Selvom vi var så mange, er vi blevet utrolig gode til at gå sammen, 2 og 2, så det er rigtig hvad man siger: øvelse gør mester :)
Idag har gruppe 1 hold B: Cecilie og Jeannie lavet de fineste små påfugle med børnene. Vi har rigtig øvet os på vores finmotorik hvor vi har limet, tegnet og klistret pallietter på.
Påfuglene hænger i fællesrummet- prøv lige at tjek dem ud!
Bagefter fik vi skøn kyllingelasange med grønt til, mums det smagte godt! Bagefter gik vi ud på legepladsen og øve os på vores grovmotorik.
Vi havde 3 forskellige ting vi øvede, ved bord 1 øvede Jacob skilte med børnene (Hvor kan man se skiltene henne og hvad betyder de). Ved bord 2 tegnede Anne trafiklys med børnene (Hvor skal rød, gul, grøn være. Hvornår skal man stoppe og hvornår må man gå) og i rummet ved siden af legede Cecilie og Jeannie trafik lege (Rød mand stå, grøn mand gå. Højre/venstre sangen. Man skal gå lige over vejen og ikke zic zac, det er også hurtigere).
I onsdags sang vi sanglege inden at vi skulle spise frugt. Bagefter tog vi godt med tøj på og gik alle en tur over til engen, hvor vi kiggede i troldetræer, fandt grene, legede med vand og klatrede i træer. Børnene blev blæst godt igennem men det var rigtig hyggeligt og det gav os også en masse appetit til frokosten!
I torsdags skulle de små fra Skarnbassen hjem til Vilfred, så nogle af de andre fra gruppe 1 lavede julehemmeligheder med Anne som blev hjemme i huset.
Idag hyggede alle børnene fra gruppe 1 inde på sommerfuglestuen, så vi rigtig kan lære hinanden at kende på kryds og tværs. Vi lavede perler, puslespil, duplo, legede med biler og lavede forhindringsbane i sanserummet. Inden frokost legede vi stopdans og de var super gode til at give den gas til Beach Boys og Jackson Five!!! Frokosten blev nydt på skarnbassen, hvor vi legede at vi var på restaurant. (vi fik også sunget Kaptajn Guld).