I dag har vi været til fødselsdag hos Lillie, hvor vi rigtig fik undersøgt Lillies flotte værelse, og leget med alt hendes legetøj. Vi havde en mega fed dag med lækkert mad og hygge. Vi fik også sunget og sendt fødselsdags ønsker afsted. Stort tillykke til Lillie med de 6 år i morgen, og tusind rak for en dejlig dag.
I går var vi så heldige at vi var inviteret til fødselsdag hos Axel som bliver 6 år på fredag. Der blev leget med alt Axels legetøj, og spist lækkert mad. Vi fik også sunget og sendt glimmer og fødselsdags ønsker ud over Axel med raket. Tusind tak for en dejlig dag.
Idag holdt vi afslutning for Otto, han skal starte i børnehave efter påske. Otto delte flødeboller ud til alle sine venner. Tak for nu Otto, vi håber du glæder dig til at komme på nye eventyr i børnehaven. Kram fra alle dine venner :)
I dag har Karla, Viggo, Villy, Vester, Frederik og Thit været på stuen sammen med Roseline og Maria. Vi hørte Dyrene I Afrika mens vi fandt dyr på det store tæppe. Når vi fandt edderkoppen, sang vi lille Peter edderkop og når vi fandt giraffen, sang vi Giraffen Gumle og sådan forsatte vi:)
Bagefter dansede vi til hjulene på bussen, hoved, skulder, knæ og tå og andre populære børnesange:-)
Idag har Daniel og Sander spillet Vildkatten, snakket om de forskellige ting på brikkerne og også hvad farver de har. Vi har ventet på tur og hjulpet hinanden. Vi har også hoppet i hinkerude og masseret/kildet hinanden med massagebilerne :)
Idag har vi fejret Olivias 4 års fødselsdag med sang, gaver, glimmerraket og slikkepinde og juice fra Olivia. Mums- tak! Juicen nød vi til frokost som vi indtog i det smukke vejr på legepladsen.
Idag var det karse tid!!! Vi såede karse med liv og sjæl! Der blev hældt vand i rigelige mængder ud over bordet. Vi var så gode til det, og nu skal det bare vandes, så er det klart til påskefrokosten :) Dem der ikke såede karse idag, de legede på biltæppet, det havde vi lagt op på bordet, det synes vi var en god ide, så kunne man nemmere komme til :) Kh Skrubberne :)