Hvorfor vælge Eventyrhuset

I forbindelse med vores seneste Forældretilfredshedsundersøgelse spurgte vi vores forældre, hvorfor de har valgt, at have deres barn i Eventyrhuset. Vi fik rigtigt mange begrundelser, og vi har valgt at vise dem alle, uredigeret, herunder, så man kan se, hvad forældre til nuværende børn i Eventyrhuset mener og tænker:

 

  • Hvorfor har du valgt at dit barn skal gå i Eventyrhuset?
  • Af flere grunde! En god institution, det ligger tæt på og har gode åbningstider. Kender personalet da alle mine 3 børn har gået der.
  • For at han skulle have gode relationer til kommende klassekammerater. Men vi har fået så meget mere. Nu har vi en glad dreng, der elsker at gå i børnehave hver dag! Lillebror skulle selvfølgelig også gå i samme institution, og han stortrives også.
  • Det er tæt på. Naboernes børn går der også.
  • Gode anbefalinger, god og informativ hjemmeside, gode åbningstider og ikke mange lukkedage, god udendørs legeplads.
  • Fordi stemningen er god, personalet imødekommende, og at det er privat institution og meget vel fungerende.
  • Gik der før privatiseringen, men havde 100% valgt det alligevel. Minus lukkedage, åbningstider og mere medindflydelse.
  • Det er privat og vi forventer høj kvalitet.
  • Anbefaling fra andre.
  • Det virkede efter besøg af flere institutioner som det sted med bedst nærvær og barnet i centrum.
  • Godt renommé, godt indtryk af stedet, da vi var på rundvisning inden vi valgte det. Derudover åbningstider og færre lukkedage/klemmedage.
  • Personalet gav et rigtig godt indtryk og mødet med de andre børn viste, at de virkede glade og aktive. Desuden god beliggenhed og gode åbningstider. Og så er det herligt, at det er privat, så forældre ledelse og personale i fællesskab kan sætte dagsordenen uden kommunal indblanding.
  • Det er tæt på, hvor vi bor og kan cykle eller gå i børnehave. Jeg synes, Eventyrhuset er rummelig, og de voksne virker meget kompetente og glade for deres arbejde. Synes der er højt til loftet.
  • P.g.a. den gode stemning. Den gode pædagogik. Gode voksne, der kan noget særligt hver især og arbejder godt sammen. I ser også forældrene, selvom det er børnene, I skal tage vare på, og det betyder meget for mig. Lukketiden kl. 17.00 fredag er uundværlig for os. I ligger tæt på vores bopæl. Min søn har en god dag hver dag og udvikler sig mht sprog. Jeg er meget tryg i min arbejdsdag ved at I passer godt på min søn.
  • Det mest engagerede tilbud.
  • Afstand fra hjemmet og synes godt om miljøet i Eventyrhuset.
  • På grund af åbningstiderne / ikke så mange lukkedage, da jeg selv arbejder "skævt".
  • Fordi man som forældre har indflydelse på dagligdagen, og er tættere på medarbejderne.
  • Hørt mange gode tinge ift. børn og det er sandt.
  • Vi fik det anbefalet, da vi flyttede til Dragør, samt de gode åbningstider.
  • Fleksibilitet, stort engagement, god normering, kvalificeret personale, privat, godt ry!
  • Fordi der er gode rammer. God leder, engagerede pædagoger.
  • Fordi man som forældre i denne privatinstitution har mulighed for medbestemmelse og de ansatte er der, de har lyst til at være der.
  • Havde kun hørt meget positivt om det, og det er til fulde opfyldt. Overgang fra vuggestue til børnehave gik meget nemt.